Strategiarbejde i DJU

DJU, herunder også Judo Danmark og Ju-Jitsu Danmark, er i fuld gang med at udføre tiltag i vores nuværende strategiaftale med DIF (2018-2021), men samtidig med det arbejde, er vi allerede i gang med at udarbejde spor, ambitioner og økonomi til kommende strategiaftale, som forløber fra 2022-2025.

I forbindelse med den kommende strategiaftale afholdte vi udviklingsseminar den 6. oktober på tværs af Judo og Ju-Jitsu. Der var mange spændende ideer til udvikling af både Judo, Ju-Jitsu og i fælles regi.

Inputs fra udviklingsseminaret, sammen med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt klubformænd i oktober 2020, har vi samlet i fire overordnede spor, som vi arbejder videre med i fire mindre arbejdsgrupper.

De fire spor er:

  1. Organisation & Uddannelse
  2. Talent & Elite
  3. Bredde & Vækst
  4. Kommunikation & Synlighed

Tirsdag den 10. november havde DJUs bestyrelse check in møde med vores DIF-konsulent, hvor vi fik god sparring på de fire strategispor. Næste skridt er aflevering af de fire spor med overordnet beskrivelse af indholdet den 1. december 2020. Foråret 2021 vil blive brugt på at få konkretiseret målsætninger og indsatser.

I december afholder DJUs bestyrelse møde med vores DIF-konsulent, hvor vi evaluerer vores nuværende strategiaftale.

Vil du vide mere om DJUs indsatsområder i den kommende strategiaftale, så hold øje med artikler på denne side.

Spørgsmål kan rettes til DJUs udviklingskonsulent Karina Sørensen, karina@dju.dk /23102922.

Billeder fra udviklingsseminar, 6. okt. 2020

 

2020-11-12T10:31:44+00:00